Se kommende events og arrangementer
Porsche - Særudstilling
ROAD ICONS & RACING LEGENDS
Særudstilling
En hyldest til Porsche - 75 år med passion, innovation og motorsport
Frem til 8. november kan du opleve vores helt unikke Porsche-særudstilling, der hylder et af verdens mest ikoniske bilmærker.
Oplev 20 unikke Porsche-modeller - fra legendariske gadebiler til ikoniske motorsportsbiler.
En udstilling for alle, der fascineres af enestående design, innovation og motorsport i verdensklasse.
Cars & Coffee - Moretti talk
Ingen tilmelding nødvendig
CARS & COFFEE
Til denne Cars & Coffee inviterer vi til en særlig Moretti Talk om to ekstremt sjældne italienske biler fra K.W. Bruuns collection samling.
Kom tæt på historien om Maserati Moretti 3500 GT og Moretti 2300 S – fra jagten på de sjældne biler til arbejdet med at finde de rette specialister og den omfattende restaurering. Hør om håndværket, detaljerne og den kompromisløse tilgang, der har bragt begge biler tilbage til deres tidligere storhed.
☕ Cars & Coffee åbner kl. 10.00.
Entré: 60 kr.
For gæster uden hotelmedlemskab, årskort eller museumsbillet.
Prisen inkluderer adgang til bilhotellet samt en kop kaffe. Friskbagt brød fra Willys bakery kan tilkøbes.
Mortensaften på Willys
MORTENSAFTTEN
Willys Restaurant inviterer til en hyggelig Mortensaften med klassisk dansk mad og god stemning.
Tag familie og venner med, og glæd jer til en 3-retters menu med gravad laks, traditionel andesteg med det hele og gammeldags æblekage.
PROGRAM
Kl. 17.45 – Velkommen til Willys
Kl. 18.30 – 3-retters Mortensaften-menu serveres
Kl. 21.00 – Tak for i aften
MENU
Gravad laks med rævesauce, grønkål og tranebær
Andesteg med det hele
Gammeldags æblekage
Pris: 545 DKK pr. person + gebyr
Børn: 275 DKK + gebyr
Årets bil 2027
HVILKE BLIVER ÅRETS BIL 2027?
Alle klassikere har engang været nye – men hvilken af årets finalister har potentiale til at blive en af fremtidens klassikere?
Den 10. november bliver Årets Bil i Danmark 2027 kåret ved et branchearrangement hos Classic Car House.
Hvilken bil tror du løber med titlen?
Kom forbi Classic Car House den 11. november, hvor du kan opleve bilerne samlet og se, om det også var den du heppede på.
Muligheden er der kun denne ene dag – den 11. november.
Fra bilhistorie til fremtidens klassikere.
Pris: 155 kr. ved køb i døren / 145 kr. ved køb af entrébillet online.
Cars & Coffee - Rally talk
Ingen tilmelding nødvendig
CARS & COFFEE
Denne Cars & Coffee står i rallysportens tegn, når vi samler en række spektakulære rallybiler og profiler i Bilhotellet.
Mød Esben Hegelund, Danmarksmester i rally 2016, og oplev hans fabriksbyggede Hyundai i20 WRC, som tidligere er kørt af bl.a. Sébastien Loeb, Dani Sordo og Oliver Solberg.
Du kan også møde Ib Kragh, 11-dobbelt Danmarksmester i rally, som medbringer sin Porsche GT3, og komme tæt på den legendariske Ford RS200 fra Group B-æraen.
Til Rally Talk hører vi om bilernes historie, teknik og livet omkring rallysporten – og flere af bilerne bliver startet undervejs.
Entré: 60 kr.
Inkl. adgang til Bilhotellet og en kop kaffe. Croissant kan tilkøbes. Gælder gæster uden hotelmedlemskab, årskort eller museumsbillet.
Juletræstænding
Ingen tilmelding nødvendig
JULETRÆSTÆNDING PÅ CLASSIC CAR HOUSE
Kom i julestemning hos Classic Car House, når vi sammen med julemanden tænder det store juletræ i Virumgård.
Glæd dig til juleboder, mad og æbleskiver, kendte julesange med Julie Winkler og masser af hyggelig julestemning. Julemanden kommer selvfølgelig også forbi – i bil – og deler godteposer ud til børnene.
Du kan også være kreativ og lave dit eget lys eller kalenderlys – en hyggelig juleaktivitet, der kun tager kort tid, og som du selvfølgelig kan tage med hjem.
Program
Kl. 16.00 – Juleboderne åbner
Kl. 16.15 – Julemanden ankommer og deler godteposer ud
Kl. 16.20 – Musik med Julie Winkler
Kl. 16.45 – Juletræet tændes
Kl. 17.00 – Fællessang og musik
Kl. 18.00 – Tak for i dag
Julearrangementer
Lyngby Kammerkor
Ingen tilmelding nødvendig
JULENS TONER I CLASSIC CAR HOUSE
Kom i julestemning, når Lyngby Kammerkor gæster Classic Car House og fylder huset med smukke toner og klassisk julemusik.
Glæd dig til et stemningsfuldt musikalsk indslag med julemusik af både danske og udenlandske komponister – fremført i de særlige omgivelser blandt klassiske biler.
Tag en pause fra juletravlheden, og nyd julens musik i stemningsfulde rammer, når Lyngby Kammerkor synger julen ind hos Classic Car House.
Pris:
Koncerten er inkluderet i entrébilletten til museet og kræver ingen særskilt billet.
Champagne rundtur på Classic Car House
CHAMPAGNE BLANDT KLASSIKERE
Oplev en stemningsfuld aften, hvor eksklusive champagner, udsøgte serveringer og ikoniske biler går op i en højere enhed.
Aftenen begynder i en af museets skjulte saloner, hvor champagneekspert Kira Milan introducerer Champagnens fascinerende univers. Herefter guides I gennem museet med stop ved udvalgte biler, hvor der serveres nøje udvalgte champagner og matchende serveringer fra køkkenet.
Glæd dig til en oplevelse for både bilentusiaster, champagneelskere og livsnydere i unikke omgivelser hos Classic Car House.
Prisen inkluderer entré til museet samt alle serveringer.
Billetpris: 899 DKK pr. person + gebyr
Begrænset antal pladser.
Kasper Tranberg
DINNER & JAZZ
Nyd vores 3-retters sæsonmenu i hyggelige omgivelser akkompagneret af levende jazz med trompetist Kasper Tranberg og bassist Jens Skou Olsen.
Da Kasper Tranberg senest gæstede Willys Bistro, blev det en helt særlig aften præget af intensitet, varme, humor og en imponerende musikalsk virtuositet. På opfordring vender han nu tilbage sammen med Jens Skou Olsen for endnu en aften fyldt med nærvær og store musikalske øjeblikke.
En varm og stemningsfuld decemberaften med musik, mad og atmosfære i Willys Restaurant.
Billetpris: 395 DKK pr. person + gebyr.
Steffen Brandt
KONCERT
Oplev en helt særlig aften hos Classic Car House, hvor mere end 300 klassiske biler danner rammen om en stemningsfuld dinner & concert med Steffen Brandt.
Aftenen begynder med en 3-retters middag fra Willys Restaurant, inden Steffen Brandt indtager scenen midt i vores unikke bilhotel. Her inviterer han til en intim akustisk koncert fyldt med historier, varme og nogle af de sange, der har fulgt os gennem årene.
Glæd dig til et genhør med klassikere som “Kys Det Nu”, “Bag duggede ruder” og “De første kærester på Månen” i helt særlige omgivelser.
Billetprisen inkluderer desuden fri entré til både museet og bilhotellet, så du kan opleve hele Classic Car House inden middagen og koncerten.
Billetpriser fra 895 DKK + gebyr.
Blæst
BLÆST
Oplev en helt særlig aften hos Classic Car House, hvor mere end 300 klassiske biler danner rammen om en eksklusiv dinner & concert med Blæst.
Med hits som ”Er Vi Okay”, ”Elsker Dig Så Meget”, ”Den Nye Pige” og P3 Guld-vinderen ”Juice” har Blæst for alvor slået deres navn fast på den danske musikscene.
Aftenen begynder med en 3-retters middag fra Willys, inden Blæst indtager scenen midt i vores unikke bilhotel til en nærværende koncert i helt særlige omgivelser.
Billetprisen inkluderer desuden fri entré til både museet og bilhotellet, så du kan gå på opdagelse i hele Classic Car House inden middagen og koncerten.
Billetpris fra 920 kr. + gebyr
Tim Christensen
TIM CHRISTENSEN
Oplev en helt særlig aften hos Classic Car House, hvor mere end 300 klassiske biler danner rammen om en eksklusiv dinnerkoncert med Tim Christensen.
Hele aftenen foregår i vores stemningsfulde bilhotel, omgivet af klassiske biler. Her begynder aftenen med en 3-retters middag fra Willys, efterfulgt af koncert med Tim Christensen.
Glæd dig til et særligt genhør med sange som ”Right Next To The Right One”, ”Superior” og andre favoritter fra både solokarrieren og Dizzy Mizz Lizzy-universet.
Billetprisen inkluderer fri entré til både museet og bilhotellet, så du kan opleve hele Classic Car House før middagen og koncerten.
Billetpris fra 1.095 DKK + gebyr.